A- Abonnement

Fordele for kunden: DanTruck-Heden sikrer, at kundens maskiner serviceres og vedligeholdes i henhold til producentens og/eller leverandørens forskrifter og anvisninger. Dette giver den optimale og mest økonomiske truckdrift samtidig med, at levetiden for maskinen forlænges.
Et abonnement giver kunden et bedre overblik over de samlede driftsomkostninger pr. maskine.

1. Denne service indeholder et mix af små og store serviceeftersyn (LS og SS), hvor maskinen serviceres og vedligeholdes. Eftersynet omfatter gennemgang, kontrol, justering, efterspænding samt smøring og hvis nødvendigt olie- og filterskift på motor. Bremser adskilles for kontrol og rensning for støv om muligt (Ved eltruck kontrolleres kul og lejer i diverse motorer).
Transmissions- og hydraulikfilter udskiftes. Bremsevæske samt transmissions- og hydraulikolie kontrolleres og udskiftes om nødvendigt.

2. Arbejdet udføres på hverdage, undtagen helligdage, inden for DanTruck-Hedens normale åbningstid kl. 7.00-16.00.

3. Dantruck-Heden anbefaler, at det lovpligtige sikkerhedseftersyn udføres sammen med Lille Service (LS) eller Stor Service (SS), idet en del af checkpunkterne i det lovpligtige sikkerhedseftersyn også foretages ved forebyggende vedligehold og service.
En samlet løsning er derfor den økonomisk mest fordelagtige for dig som kunde.

4. Besøget afsluttes med en skriftlig servicerapport.

5. Der betales et fast abonnement pr. besøg, som dækker arbejdsløn og kørsel. 
Der betales separat for materialer forbrugt.

Forslag: Denne ydelse tilbydes på maskiner som er i daglig hård indsats eller maskiner som kører mange timer dagligt. Denne ydelse består af et mix af små og store services (LS og SS) fordelt med intervaller, som tilpasses kundens drift, miljø og kørselsbehov samt producentens anvisninger.