SS - Stor service

Fordele for kunden: DanTruck-Heden sikrer, at kundens maskiner serviceres og vedligeholdes i henhold til producentens og/eller leverandørens forskrifter og anvisninger. Dette giver den optimale og mest økonomiske truckdrift samtidig med, at levetiden for maskinen forlænges.

1. Denne service indeholder stort serviceeftersyn (SS), hvor maskinen serviceres og vedligeholdes. Eftersynet omfatter gennemgang, kontrol, justering, efterspænding samt smøring og nødvendigt olie- og filterskift på motor. Bremser adskilles for kontrol og rensning for støv om muligt (Ved eltruck kontrolleres kul og lejer i diverse motorer). Transmissions- og hydraulikfilter udskiftes. Bremsevæske samt transmissions- og hydraulikolie kontrolleres og udskiftes om nødvendigt.

2. Arbejdet udføres på hverdage, undtagen helligdage, inden for DanTruck-Hedens normale åbningstid kl. 7.00-16.00.

3. Dantruck-Heden anbefaler, at det lovpligtige sikkerhedseftersyn udføres sammen med Stor Service, idet en del af checkpunkterne i det lovpligtige sikkerhedseftersyn også foretages ved forebyggende vedligehold og service. En samlet løsning er derfor den økonomisk mest fordelagtige for kunden.

4. Besøget afsluttes med en skriftlig servicerapport.

5. Kunden betaler arbejdsløn, kørsel og materialer forbrugt under besøget, som udføres billigst efter regning.

Forslag: Denne ydelse tilbydes på maskiner som er i daglig hård indsats eller maskiner som kører mange timer dagligt. I disse tilfælde tilbydes et mix af små og store services (LS og SS) fordelt med intervaller, som tilpasses kundens drift, miljø og kørselsbehov samt producentens anvisninger.